Friedrich Fröbel

 

Friedrich Fröbel Hans fulde navn er Friedrich Wilhelm August Fröbel. Han blev født i 1782 i Oberweissbach i Thüringen – et fyrstedømme i Tyskland. Søn af en gammeldags og autoritær præst, hans mor døde inden han fyldte 1år men han fik som 3 årig en stedmor, som han hurtigt fik et dårligt forhold til. Han fik en uddannelse som forstmand (gartner/skovridder) men fik lidt tilfældigt arbejde som lære på en skole. I 1840 fik han ideen til navnet Børnehave.

Friedrich Fröbels mål er at opdrage, udvikle og danne barnet, igennem leg, for at udvikle barnets forståelse af verden og den selv. Han ønskede, at barnet skulle udvikles sig selv via kærlighed, og nænsom forvaltning hen imod et selvbestemmende individ, idet han anså uddannelse som individets, altså barnets mulighed for at opnå myndighed.

En af Fröbels grundbegreber er hans såkaldte gudsbegreb, som er overvejende panteistisk, dvs. at han forstod naturen som et sammenhængende system styret af fornuft, af ånd, af Gud. Guds ånd virker og findes i alt, i stenen, planten, dyret osv. Men først i mennesket kan denne ånd blive bevidst, og dette kan styres eller fremmes af, opdragelsen. Hans pædagogik bygger på synspunkter om barnets natur og er inspireret af Rousseau, men forskellen på de to er især, at Fröbel så stærkt fremhævede legen som det centrale i barnets opdragelse.

 

Dobbeltsocialisering:

 

-          Dobbeltsocialisering: børnene deles ind i to arenaer (sociotopper).

o   Privatlivets arena = familien og de nære forhold og relationer som barnet har.

o   Den offentlige arena = UFO'en, som er institutioner (børnehave, fritter, skole osv.) og de mindre nære relationer barnet indgår i.

o   Hver af disse arenaer har hver deres forventninger til barnets socialisering (forholdet mellem arenaerne).

§  Privatlivets arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig personligt og bliver et helt individ.

§  Den offentlige arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig til at blive et velfungerende individ, som kan fungere i sociale og samfundsmæssige sammenhænge.

 

 

Praksiseksempler:

-          Privatlivets arena: I hjemmet for barnet alt det hjælp den har brug for. Fordi der er det måske kun det ene barn at tage sig af hvor i intuitionerne er der mange børn. Barnet har sine forældre” hele livet”. Her er kærligheden og omsorgen ubetinget. Barnet er unikt.

-          Den offentlige arena: Pædagogen i børnehaven forventer at Ibrahim selv kan sætte sin madpakke i køleskabet og trække i hans overtøj. Pædagogen har forventninger om at Ibrahim kan det samme som de andre børn og bliver irriteret på ham når han ikke kan. Pædagogernes omsorg er en betalt ”service” er ikke ubetinget. Personalet er udskifteligt i institutionerne og barnet skal derfor forholde sig til mange forskellige mennesker hver dag. 

 

Sommerfuglemodellen viser hvordan barnet færdes i forskellige arenaer og bliver påvirket og socialiseret både i den private og offentlige arena.

 

Mediepanik

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Det er for det meste forældrene og de bruger tit den undskyldning for ikke at være sammen med deres børn fordi medierne opsluger deres tid.

 

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

 

Den almindelige mening er hver enkelt individs egen mening, og den faglige begrundede er hvor man har belæg for meningen.

Hvis man nu kigger på børn og unges brug af sociale medier, kan vores almindelige mening være at vi er nød til at indse hvilken vej det går med hensyn til børns brug af medier at det bliver mere og mere brugt, og de får det næsten ind med modermælken.

 

Postmann ser negativt på barndommen og han mener at medierne udvisker forholdet mellem børn og forældre. (s.59 Digital dannelse).

Redegørelse

Hanne Hede Jørgensen fortæller i bogen kulturfortællinger fortalt med mange stemmer i kapitel 7 om de to indgange til kulturbegrebet. Her giver hun udtryk for at jo flere fællesskaber man er en del af jo stærkere er man som menneske. Hun kommer ind på området omkring den tværkulturelle model og siger at hvis den, anvendes ureflekteret er der stor fare for at den ender med stereotype forestillinger om unge i Danmark. Men at vi også kan bruge modellen til at analysere os frem til en forståelse for hvorfor en gruppe andengenerationsdrenge har så svært ved at tilpasse sig. Hun siger bland andet også at, i stedet for at gå ind i kulturmødet med tværkulturelle briller på vil hun anbefale en transkulturel model, hvor kultur er et dynamisk fænomen, en evig proces.

Forskellen mellem de to modeller er at den tværkulturelle model sammenligner elementer på tværs, mens den transkulturelle model ser på kultur gennem kultur siger Hanne Hede Jørgensen.

Hun nævner også at kultur er både noget der kan ses, og noget der ikke kan ses og høres med det blotte øje.

Kulturen forandre sig i forhold til tid og rum, og de ser forskellige ud.  Det kommer an på hvorfra de betragtes. En kultur analyse kræver jo også at man tør dykke ned under overfladen, ned under det synlige.

”En opmærksomhed rettet mod sprogets begrænsninger og anvendelesmuligheder er en metode til at trænge ned under den kulturelle overflade, veje værdiindholdet og efterspore de grundlæggende antagelser” slutter Hanne Hede Jørgensen.

Besøg hos Brombærhaven

Vi har i dag besøgt Brombærhaven, hvor vi snakkede med Birgitte P.

Hun fortalte at de har hjertet med i deres arbejde, de arbejder professionelt men stadig igennem deres personlighed, så derfor er det jo stadig forskelligt fra person til person hvordan deres arbejdsstil er. De bruger anerkendende pædagogik hvor de tager børnene alvorligt, og forsøger at gøre barnet selvstændig, så idet bruger de også meget deres kropssprog og mimik.

Når de siger godmorgen afventer de altid så barnet kommer til pædagogen i stedet for at de ”snupper” barnet fra dets forældre. De omtaler altid barnet ved navn og så vidt det er muligt også forældrene.
Et barn der skal starte første dag i børnehaven er det vigtigt for pædagogerne at forældrene er trygge, for når de er det bliver barnet det også, i de første dage er det vigtigt at barnet får lov til at bære deres egen taske så barnet føler selvtillid og kan mærke at det er lidt voksent.
I Brombærhaven skal børnene hjælpe til, med at tage af bordet, således at de bidrager til fællesskabet og giver noget for at få noget retur. Pædagogerne er ærlige overfor forældrene for det giver en god kemi imellem dem.
Pædagogerne imellem snakker sammen og arbejder på tværs af børnehavens grupper således at et problembarn kan der blive taget hånd om inden det udvikler sig.

Michele, Jeanett, Anna Lisbeth, Lise, Stine og Anja

Dagens Undervisning

Filmen er du åndssvag har godt nok været en øjenåbner for mig, havde aldrig troet det ville være sådan.
Det er jo ikke det gode liv de har, det er under alt kritik at pædagoger kan få sig selv til at lade et andet menneske handicappet eller ej ligge i deres egen urin i 14 timer, de burde selv udsættes for den behandling.
Bare fordi man er handicappet betyder det jo ikke at man skal "straffes" for at være til.

Pædagogisk makeover

Gæt stereotypen!