Redegørelse

Hanne Hede Jørgensen fortæller i bogen kulturfortællinger fortalt med mange stemmer i kapitel 7 om de to indgange til kulturbegrebet. Her giver hun udtryk for at jo flere fællesskaber man er en del af jo stærkere er man som menneske. Hun kommer ind på området omkring den tværkulturelle model og siger at hvis den, anvendes ureflekteret er der stor fare for at den ender med stereotype forestillinger om unge i Danmark. Men at vi også kan bruge modellen til at analysere os frem til en forståelse for hvorfor en gruppe andengenerationsdrenge har så svært ved at tilpasse sig. Hun siger bland andet også at, i stedet for at gå ind i kulturmødet med tværkulturelle briller på vil hun anbefale en transkulturel model, hvor kultur er et dynamisk fænomen, en evig proces.

Forskellen mellem de to modeller er at den tværkulturelle model sammenligner elementer på tværs, mens den transkulturelle model ser på kultur gennem kultur siger Hanne Hede Jørgensen.

Hun nævner også at kultur er både noget der kan ses, og noget der ikke kan ses og høres med det blotte øje.

Kulturen forandre sig i forhold til tid og rum, og de ser forskellige ud.  Det kommer an på hvorfra de betragtes. En kultur analyse kræver jo også at man tør dykke ned under overfladen, ned under det synlige.

”En opmærksomhed rettet mod sprogets begrænsninger og anvendelesmuligheder er en metode til at trænge ned under den kulturelle overflade, veje værdiindholdet og efterspore de grundlæggende antagelser” slutter Hanne Hede Jørgensen.